HVAD VIL JEG MED DENNE WEBSIDE?

gudhjem-fiskere-i-bindesværkshuset-bag-dem-boede-peder-sandersen-tranberg2Hovedformålet med denne Webside er at samle  informationer vedrørende mine slægts– og lokalhistoriske arbejder, som jeg ønsker at stille til rådighed for alle andre.

Det startede med mine egne rødder, som tilbage i 1969 og på initiativ af min bror, fhv. afdelingslæge Finn Henrik Tranberg, førte til, at vi meget hurtigt fandt slægtsvejen tilbage til Hans Nielsen Smed, senere Tranberg. Mine søskende og jeg er direkte efterkommere af Hans Nielsen Tranberg, 1670—1737, smed og kirkeværge i Gudhjem, som vi antager  omkring 1679 kom med sin far og resten af familien fra Skåne til Bornholm efter afslutningen af Skånske Krig. Hans Nielsen Tranberg er min 5.tipoldefar og var den første, der benyttede Tranberg-navnet. Dermed blev han stamfaderen til fiskerslægten fra Gudhjem af dette navn.

Traditionelt kastede vi os ud i at finde vore egne aner. Det er lykkedes ganske godt med over 1300 slægtninge på hele viften af bedste-, olde-, og 1.-ca.5.tipoldefædre og -mødre. Men vi bevarede fokus på slægtens grundlægger – hvis man overhovedet med rimelighed kan udpege 1 mand ud af 128 5.tipoldefædre! Men vi valgte den 5.tipoldefar, som første gang antog slægtsnavnet Tranberg, førnævnte Hans Nielsen Tranberg, 1670-1737.

Men det viste sig, at det var særdeles vanskeligt, at finde Hans Nielsen Tranbergs aner. I det arbejde erkendte jeg, at den eneste mulighed for ny viden var at klarlægge hele hans samtids slægtsforhold, i dette tilfælde primært Gudhjem  sogns befolkning i 1600- og 1700-tallet. En slægt kan nemlig betragtes som skelettet for en større organisation: Befolkningen i et bestemt område.

Specielt i et mindre samfund som Gudhjem sogn i 1600-1700-tallet viser det sig, at stort set hele befolkningen er i familie med hinanden. I øvrigt uden indavl. Fætter-kusine ægteskaber var jo forbudt i de dage. Ved at kende til hele befolkningen i området falder en masse løse ender på plads næsten af sig selv.

Løse ender kan dog ikke undgås. Selvom der havde været et CPR på den tid ville man alligevel have haft løse ender. Men der var ikke noget CPR. Oeders efterretninger er fra 1771 og den første egentlige folketælling er fra 1787. Der var kun kirkebøger (fra 1702 i Gudhjem sogn), skifter og tingbøger (fra ca 1680), og diverse originalt arkivmateriale med punktvise oplysninger om Gudhjem og dets befolkning og enkeltpersoner.  I mit slægts- og lokalhistoriske arbejde anvender jeg principielt kun de originale, officielle dokumenter. Hvor disse ikke har foreligget, har jeg tilstræbt altid at oplyse, at nu er vi ude på antagelsernes usikre overdrev. Disse antagelser er dog meget nyttige og nødvendige, og ofte dukker der på et sådant grundlag pludseligt et originalt dokument op, som får det spinkle korthus til at falde sammen, – eller til at ændre sig til nagelfaste fakta.

Det er grunden til, at jeg på denne webside har ønsket at publicere alt, hvad jeg er kommet frem til vedrørende befolkningen i Gudhjem sogn i 1600-1700-tallet. Håbet er, at du – min læser – kan anvende materialet til din egen søgning i din slægt, men også at du – min læser – med positiv kritik vil informere mig om små og store detaljer på min webside, som kan blive mere korrekte – og til slut vil kunne føre mig til veldokumenterede oplysninger om Tranberg-slægtens grundlægger, Hans Nielsen Tranberg – og ikke mindst hans aner.

Tak på forhånd.

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn