1. Kilder

Jeg takker rigtig mange mennesker og institutioner for publicering af materiale, uden hvilket det ville være umuligt at lave denne webside. Slægts- og lokalhistorisk forskning er om noget baseret på andre menneskers tidligere arbejder (inklusive sognepræstens og herredsskriverens næsten ulæselige gotiske håndskrift), og bør derfor også pricipielt gives videre til de næste generationer, således at de kan bygge videre herpå. Fejl kan ikke undgås. Det er derfor vigtigt, at de næste generationer også modtager fyldestgørende dokumentation for de mange fakta de tidligere arbejder bygger på, men også de mange antagelser, som nødvendigvis må foretages, således at fremtidige forskere med nyfundne data kan ændre disse antagelser til fakta eller om nødvendigt forkaste disse antagelser – og begynde helt forfra!

Mine arbejders grundmateriale er primærkilderne, specielt fra Rigsarkivet og de øvrige offentlige arkiver, herunder Geodatastyrelsens arkiv og Bornholms arkiv.  Dette materiale omfatter primært de originale kirkebøger, skifter, tingbøger, historisk kortmateriale, ældre fotografier, m.v. I nødvendigt omfang har jeg angivet kildehenvisning, når dette materiale er benyttet, specielt i tilfælde, hvor det ikke indlysende fremgår, hvor kilden kan findes.

Meget af ovennævnte materiale foreligger digitalt, i bogform eller på andet medie i bearbejdet form, og derved som sekundærkilde, hvor jeg i tilfælde af tvivl har brugt disse kilder til meget hurtigere end ellers muligt at gå tilbage til originalkilden for med egne øje at se “hvad der virkeligt står”. Ofte er der tale om kontrol af en stavemåde eller et tal. Og oftest er sekundærkilden særdeles korrekt – og jeg har måttet konstatere, at der foreligger en fejl i originalkilden: Præsten har skrevet et forkert navn, eller leveår er angivet forkert, eller han har glemt at skrive “salig”, således at man forledes til at tro, at manden fortsat lever efter hustruens begravelse.

Sjældent har disse sekundærkilder egentlige fejl. Jeg takker specielt Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forening, som jeg selv er medlem af, for at stille lettilgængeligt materiale fra kirkebøgerne, skifterne, gårdejerforhold (Kure m.fl.), og flere andre emneområder offentligt til rådighed på internettet (www.bslf.dk). Jeg takker også den et hundrede år gamle forening, Bornholms Historiske Samfund (www.bornholmske-samlinger.dk) og dets nuværende (jan 2015) formand, Jesper Vang-Hansen, for det vigtige og omfattende materiale om alt vedrørende Bornholm, som stilles til rådighed. Specielt ser jeg frem til, at Jesper-Vang Hansen i sit enorme arbejde til gavn for alle os, der blot sysler med Bornholmske delemner, også får tid til at gennemgå Østre Herreds gamle tingbøger. Jeg tror, at noget om Hans Nielsen Tranberg og hans aner vil dukke op.

Endelig vil jeg takke folkene bag www.bornholms-stamtavle.dk. Det er en sekundærkilde, som primært kan lette det helt indledende arbejde i slægtsforskningen, men på grund af databasens specielle opbygning med systematiske antagelser og/eller beregninger af fødsel, giftemål og død er det absolut nødvendigt at gå tilbage til originalkilderne, for kun der findes de korrekte årstal m.v.

Min bror, fhv. afdelingslæge på Rigshospitalet, Finn Henrik Tranberg, er den egentlige initiativtager til vores fælles slægtsforskning, som han startede allerede i 1968. Uden hans store indledende arbejde var jeg aldrig kommet igang. Vi arbejder fortsat tæt sammen om vores fælles interesse med vægt på søgningen efter Hans Nielsen Tranbergs baggrund og aner. Tak, Finn.

Afslutningsvis vil jeg oplyse, at jeg selvfølgelig bruger alt – absolut alt – materiale om mit emne til at supplere mine oplysninger eller fakta om Gudhjem sogns befolkning i 1600- og 1700-tallet. Her og der findes pludseligt et guldkorn, som efter nødvendig dokumentation kan lægges til de oplysninger, jeg allerede har. Min webside er i den forstand levende og udvikles løbende. Grundideen med mit arbejde er nemlig, at med “skelettet” næsten fuldstændigt på plads, nemlig de 481 husfader-/familielister over Gudhjemboerne i 1600- og 1700-tallet, så først bliver det muligt at placere de mange løse guldkorn på den rigtige plads på skelettet.

Jeg ser frem til mange guldkorn fremover. Tak på forhånd.

 

 

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn