5.a. Friskytter i Gudhjem og Melsted

Af Poul Erik Tranberg, 15 mar 2015

Friskytter i Gudhjem og Melsted
Formålet med denne artikel er at fremlægge resultatet af eftersøgningen af og identifikationen på de friskytter/flygtninge som efter Skånske krig “genbefolkede” Gudhjem, hvilket til dato ikke er lykkedes, selv om mange indicier peger på, at det måtte have været en hel del.

1653-1737: Udgangspunktet, der søges konkretiseret/kontrolleret. Hvor rigtigt er det?
“Ved pesten 1653 -54 blev den (Gudhjem) næsten affolket, idet der i Gudhjem og Melsted døde 105 mennesker, men efter den skånske krig 1675 -79 befolkes den atter af flygtninge fra Skåne og Blekinge, en indvandring, der endnu skal give sig til kende i særegne sprogdannelser. Fra indvandringen fra skåne stammer formentlig Gudhjems første fiskerslægt, Tranberg ( oprindelig Traneberg, Trandberg ). Gudhjem var i 1737, med sine 52 husfædre, dobbelt så stor som noget andet fiskerleje på øen, Melsted havde da 10 husfædre. Bornholms ældste handelsby, har købstadpræg og de fleste af en købstads offentlige bygninger og institutioner, selv om den ikke længere har købstadsrettigheder. Endnu i 1664 talte kongen Gudhjem blandt sine Købstæder.” (Fra Bornholms Slægts- og Lokalhistoriske Forenings oversigt over Øens sogne)

1685: Kaptajn Jens Kjeldsens friskyttekompagni opløses på Chrøstiansø.
Enkeltpersoner fra “Den skaanske Indvandring paa Bornholm” efter den skånske krigs afslutning i 1679 er godt beskrevet af lægen M. K. Zahrtmann i Bornholmske Samlinger 12. bind, 1918. Han skriver om Kaptajn Jens Kjeldsens friskyttekompagni, som aftakkedes 20 okt 1685 på Christiansø: “Ved aftakningen gik det skaanske Frikompagnis Officerer ud af Tjenesten: Kaptajn Jens Kjeldsen, Lieutenant Ole Pedersen, Fændrik Karl Pedersen og Kvartermestrene Jon Beck, Jens Jensen Ternø og Sønne Pedersen. Nogle af disse og af deres undergivne Friskytter bosatte sig paa Bornholm og, som det synes, især i og ved Gudhjem og Tejn.”

Vi ved nu, at Jon Beck, Jens Jensen Ternø og mange flere nedsatte sig i Gudhjem.

1688: Amtsforvalter Augustus Deckner tørrer røv på Kongens frihedsbrev.
I samme artikel skriver Zahrtmann indlevende om skovrider Hans Olufsen Madvig under mødet med amtsforvalter August Deckner i byfoged Hans Rejmands stue i Gudhjem feb 1688. Zahrtmann bruger referatet i Øster Herreds tingbog 18 aug 1690 som kilde. Men da han har fokus på Madvig bringer han kun uddrag fra tingbogen og nævner i den forbindelse kun 2-3 friskytter. En nylæsning af tingbogens referat gav til min overraskelse navnene på i alt 10-11 mænd i Gudhjem med Kongens frihedsbrev, som f.eks. Jens Jensen Ternø fik af Kongen, udstedt 7 maj 1680 i København. Zahrtmanns dramatiske fortælling om Deckner-mødet er stadig i 2015 dækkende og god. På min brors hjemmeside, www.finntranberg.dk, kan man i hans beskrivelse af Gudhjems historie finde gode scanninger fra tingbogen om mødet, og her er min transskription, som bringer os direkte tilbage til 1690:

OEH18aug1690transskription

Ja, tingbogens tekst kunne uden omskrivninger være en del af drejebogen til en film om Gudhjemboernes glorværdige historie i 1600-1700-tallet.

Zahrtmann slutter sin artikel således: “Alt i alt bragte den skaanske og blegindske Indvandring omkring 1680 sundt og djærvt dansk Blod til det af Byldepest, Krig og Uaar haardt hjemsøgte Bornholm. Den er vel værd en dybere gaaende Undersøgelse (min fremhævelse). Dens Hovedtræk ere her søgt givne gjennem en Sammenstilling af de løse Optegnelser, der forefindes om dens Enkeltmænd.” Nu, 100 år efter, kan denne artikel være et første bidrag til denne undersøgelse.

1692: Øster Herreds ting fritager “friskytterne” i Gudhjem sogn for skatter.
Allerede i 1913 skrev Zahrtmann i Bornholmske Samlinger 8.bind om Gudhjems historie. Han skrev, at talrige flygtninge fra Skåne og Blekinge indgød friskt blod i Gudhjems og Melsteds hensygnende liv. Zahrtmann omtaler Kong Christian 5.s generelle forordning af 6 dec 1684 om frihed til alle disse flygtninge, hvis de nedsatte sig i en købstad. “I henhold hertil kendte Østre Herreds Foged Christian Hansen Kalle 1. August 1692 samtlige Blegingsfarer og Skaaninger, som boede i Gudium og Mælstad, fri for de syv Dagværkers Penge, der hidtil var afkrævet dem i Jordebogsregnskabet.”

Igen gav en nylæsning af Øster Herreds tingbog omkring 1 aug 1692 et overraskende resultat: Pludseligt dukkede alle disse friskytter (eller mænd med kongens frihedsbrev) op fra arkivets 325 års mørke. Se selv (scanning af originalsiderne kan ses hos: www.finntranberg.dk. Her er min transskription af mødet:

OEH1692SkattesagTransskription

1694: Dog fortsætter Øster Herred med at opgøre skatterestancer for alle i herredet, inklusive “friskytternes” i Gudhjem sogn.
Ved et videre studie af Øster Herreds tingbøger faldt jeg så endeligt over et tingmøde 4 jun 1694. Mødet drejede sig om at fastslå juridisk, hvilke mænd i Øster Herred, som med udgangen af 1693 var i skatterestance, således at opkrævning/udpantning/anden sanktion kunne iværksættes juridisk korrekt. Ja, Danmark var faktisk en velfungerende retsstat allerede dengang! I Gudhjem og Melsted var h.h.v. 27 og 3 husfædre i restance:

“Side 150: Gudhiem og Melsteed, dend 1 Hans Graa rester for 89.09.91.92. og 93. S(um) 1 Rdl 2 M 12 Sk 7Rdl 1 M 12 Sk, 2 Trøyels Jørgensen, 3 Christen Pedersens enke, 4 Peder Andersen Ryter, 5 Pouel Monns: 6 Hans Pedersen, 7 Laurst Pers: 8 Laust Andersen, 9 Søren Hansen Myr, 10 Jørgen Hans: Myr, 11 Peder Bastiants, 12 Christen Oelsen, 13 Claus Horker, 14 Hans Horker, 15 Lenert? Pedersen, 16 Madtz Joensen Beck, 17 Morten Andrersen, 18 Peder Nielsen, 19 Jens Jensen Ternøe, 20 Peder Olsen, 21 Per Horkars enke, 22 Olluf Tulle, 23 Niels Jensen, 24 Enke Døring, 25 Hans Bueke, 26 Peder Andersen, 27 Per Christensen. Meelsted 1 Anders Trøysen, 2 Pouel Hansen, 3 Beent Persen. …..2S Jep Børreses, 29 Jonas Christophersen Forskrefne Rester for bem.te (ovennævnte) aareiger Huer mand 7rdl 1 M 12 Sk.
Paa lige maade …(listen forsætter med Øster Marie sogn)

Listen pr 4 jun 1694 omfatter ikke alle husfædre i Gudhjem sogn. Nogle skulle ikke betale noget og nogle havde betalt. Det interessante er, at mændene med Kongens frihedsbrev fortsat er på listen. Men nu kan min “folketælling” i Gudhjem sogn pr 31 dec 1699 (findes på denne webside) bruges til nærmere analyse af denne liste.

1750: Sagen var igen oppe at vende, da Gudhjem ansøgte Kongen om at få købstadsrettigheder.
Som det ses, var der – trods de individuelle frihedsbreve udstedt omkring 1680 og Kong Christian 5. forordning af 1684 – længe tvivl/strid om fortolkningen af denne frihed. Det faktum, at Gudhjem ikke var en købstad spillede også ind og blev udnyttet af amtsforvalter Deckner i 1688 til at kræve 7 dagsværks penge af alle Gudhjems mænd i henhold til jordbogsoptegnelserne og uden respekt for tidligere beslutninger. Se også min artikel om Gudhjems Købstadsdrømme i 1749-50, hvor en kongebeslutning 14 apr 1694 endeligt fastlagte dette skattespørgsmål, dog med den pris, at Gudhjem fremover uden betaling skulle gennemføre kongens transporter til fæstningen Christiansø.

Hvor mange og hvem var så disse “friskytter” i Gudhjem sogn?
Med ovennævnte nye data, som sandsynligvis ikke er samlet og blevet benyttet i 325 år, er vi kommet væsentligt nærmere på besvarelsen af dette spørgsmål, som Zahrtmann efterlyste for 100 år siden. Jeg har i vedhæftede oversigt sammenstillet alle data og identificeret alle nævnte mænd med Kongens frihedsbrev. Uden det forudgående arbejde med at samle og slægtsordne samtlige personer i Gudhjem sogn frem til folketællingen i 1801 ville dette næppe have været muligt:

Friskytteoversigt

Vi har altså fundet mindst 14 friskytter/mænd med Kongens frihedsbrev i Gudhjem sogn:

Navn, ID, leveår, bemærkninger:
Hans Pedersen,   N5,   1656-1712
Christen Oelsen Skåning,   pt. ukendt
Claus Pedersen Horker,   C012,  1649-1727
Hans Pedersen Horker,  G04,  1656-1736,  søn af Peder Horker
Enert Pedersen, GU1710,  1623-1710,  søn af Peder Horker
Madtz Joensen Beck,   A6,   f1666-e1711
Morten Andersen,   pt ukendt
Peder Nielsen,  N19,   1673-1712
Jens Jensen Ternøe,   GU1694,   kvartermester hos Jens Kjeldsen
Peder Olsen,  T024,   1645-1722
Peder Horker,  A119,   f1629-f1694
Joen Beck,   A86C,   F1646-1686,   kvartermester hos Jens Kjeldsen, druknet
Niels Andersen (Koch?),   A23,   1661/1670-1717
Peder Jeremiasen,   GU1743 -1732,   skomager

Der var sandsynligvis nogle få yderligere mænd fra de tabte skånelande, som slog sig ned i Gudhjem sogn , hvilket kilderne antyder, men selv 14 mænd/familier er rigtig mange. De udgjorde således ca 1/3 af beboerne, medens de oprindelige Gudhjemboere og tilflyttere fra det øvrige Bornholm udgjorde ca 2/3. Men personerne fra skånelandene var danske og med en dialekt, som lå tæt på det bornholmske. De blev fuldt integreret så hurtigt, at sporet fra deres oprindelse først dukkede op efter 325 år.

Jeg vil fortsætte arbejdet med friskytterne, idet jeg mangler at finde de fleste af friskytterne på de relativt mange mønstrings- og lønningsruller, som findes for årene 1676-1680. Tilbage står også at finde Hans Nielsen Tranbergs forbindelse bagud. Den eneste Niels på min nuværende liste er Niels Andersen Koch, men det kan også være en helt anden Niels!

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn