6.a. Gudhjem som “kirkekøbstad” i 1703

I oversigten over øens sogne skriver BSLF:
“Gudhjem var i 1737, med sine 52 husfædre, dobbelt så stor som noget andet fiskerleje på øen, Melsted havde da 10 husfædre. Bornholms ældste handelsby, har købstadpræg og de fleste af en købstads offentlige bygninger og institutioner, selv om den ikke længere har købstadsrettigheder. Endnu i 1664 talte kongen Gudhjem blandt sine Købstæder. I sognet i 1893 fandtes der 6 gårde 137 huse på 227 tdr. land.”

I omtalen af Gudhjems købstadsdrømme 1749-1750 kunne vi konkludere, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at Gudhjem nogensinde var en købstad, forstået som en by med særlige borger- , handels- og juridiske rettigheder, som stammer fra en konkret kongelig eller eventuelt ærkebiskoppelig, skriftlig bevilling, således som vi kender fra de øvrige danske og bornholmske købstæder. BSLF oplyser desværre ikke kilden vedr. Gudhjems købstadsstatus i 1664, men den meget vidende amtmand Urne oplyser jo i 1749, at han har undersøgt sagen, og trods grundig søgen har han ikke fundet nogen kilder, som siger, at Gudhjem nogensinde har haft købstadsrettigheder. Når Kongen derfor tilbage i 1664 talte Gudhjem blandt sine købstæder, har det derfor nok samme baggrund som i det følgende.

Vi fandt i Rigsarkivet for nogen tid siden de bornholmske Kirkeregnskaber for 1702-1703, herunder også for Gudhjem sogn, som i det samlede regnskab er placeret lige efter Allinge. Bemærk, at Gudhjem ikke var, hvilket man kunne forvente, placeret lige efter Østerlars sogn, men som en selvstændig enhed sidst i regnskabet, som på den næste side har en oversigt over alle de bornholmske kirkers indtægter. Gudhjems regnskab fylder i originalen 3 sider:

1702to1072GudhjemKirkeregnsk1

1702to1072GudhjemKirkeregnsk2

1702to1072GudhjemKirkeregnsk3

I transskriberet form ser det således ud:

“Gudhium Capels Regenskab Bereignet fra dend 3 April 1702 til 1 May: Anno 1703
Kircke Vergen Peder Nielsen.
Inventarium som til forn.
Beholdningen af Sidste Aars Regenskab: 13 Sdl 1 M 13 Sk
Indtegt (forkortet: landgilde, tavlepenge, begravelsespenge og gaver)
Summa Indtegt med beholdningen 24 Sdl 9 Sk
Udgift Ordinarie (forkortet: til Provsten, præsten, degnen, vin og brød, messeklædernes renholdelse to gange om året)
Summa Udgift 5 Sdl 3 M 12 Sk
Signet beholder kircken til goede
hos sin Værge = 18 Sdl 13 Sk

Dette Aars Regenskab beregnet fra den 3 April: Anno 1702 til dend 1 May: 1703 Haver Vi udi Sogne Præstens Nervurrelse efterseet, og befiunder at Gudhiems Kircke haver til goede hoes sin Værge Peder Nielsen, som fremdeelis Værge forbliver Penge Atten (ny side)

Slettedaler Tretten Skilling, som i Neste
Aars Regenskab til Indtegt føris, og saa
ledes er dette Regenskab paa Kongl: May.st.
Vegne Revidered og approbered. Rønne
dend 11 Juny: Anno 1703.

W Reedtz                                     Henric Hiorth.
(underskrift)                              (sign.: mppria)

Bortset fra nogle lidt anderledes stavemåder kunne ovenstående regnskab være taget direkte fra en
ganske normal dansk forening i 2015! Revisorerne på kongens vegne var
Bornholms kommandant og amtmand Valdemar Reedtz, 1659-1724, amtmand 1699 – 1717) og
Bornholms provst Henrik Lauritsen Hjorth, 1666-1716, provst og præst ved St. Nicolai kirke i Rønne 1692-1716.
Kirkeværgen i Gudhjem i 1702/1703 var Peder Nielsen, 1656-1712, friskytte fra Skåne, N19.

Det mest interessante i denne forbindelse var imidlertid næste side, som i original ser således ud:

1702to1072GudhjemKirkeregnsk4

Siden indeholder en oversigt: “Extract – Borringholms Kierkers Tiende …”. Samtlige kirker på Bornholm er listet. Først de fire
herreder, hver med deres sogne. Og til sidst købstæderne:
Rønne, Nexøe, Svannicke, Haszle, Allinge, og til sidst: Gudhiem!

Hovsa! Gudhjem listes på et officielt dokument som en købstad i 1703!
Nej, Gudhjem var fortsat ikke en købstad. Bemærk først, at Åkirkeby, som faktisk VAR en købstad IKKE er nævnt under købstæderne men under Sønder Herred som “Aakiersogen og Byen”. Dette må skyldes, at by og sogn kun udgjorde en enhed, kun havde en kirke, hvorfor det var naturligt regnskabsmæssigt at placere hele enheden under dets herred. Tilsvarende kan Gudhjems placering under købstæderne forklares med, at Gudhjem, i det mindste regnskabsmæssigt, var et selvstændigt sogn, dog med fælles præst med Østerlars sogn. Dette var altså blot en praktisk regnskabsmæssig opstilling, som ikke gjorde Gudhjem til en “rigtig” købstad.
Men naturligvis indgik dette argument i de snu Gudhjemboeres argumentation i 1749-1750, da de forsøgte at gøre købstadsdrømmene til virkelighed.

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn