Hans Nielsen Smed Tranbergs fødested

Endelig opklaring i foråret 2018 omkring Hans Nielsens fødested.

Endelig lykkedes det at finde ud af, hvor Hans Nielsen (Smed Tranberg) kommer fra – han er barnefødt på Samsø! Der er tale om et arbejde, det har taget os 50 år at opklare. Det skal anføres, at  min broder Finn har en stor del af æren i denne opklaring.

 Præsten Peter Christian Trandberg (1832-1896) fik ved dåben slægtsnavnet Tranberg. Denne stavemåde ændrede han til Trandberg omkring 1860 – formentlig i forbindelse med sine teologistudier i København. Ved begravelsen af faderen Christen Mortensen Tranberg d. 7 jul 1865 anvendes nu også stavemåden Trandberg , og ved FT 1870 anvender broderen også stavemåden Trandberg. P. C. Trandberg er en direkte efterkommer af Hans Nielsen (Smed Tranberg).

P. C. Trandberg har utvivlsomt fået indgående oplysninger om sin slægt fra sin fader Christen Mortensen (Pedersen) Tranberg (1806 – 1865). Christen Mortensen Tranberg var en meget foretagsom selvejerbonde på 5 slg Brunsgaard i Nylarsker. Christen Mortensen Tranbergs fader Peder Mortensen havde tjent en formue på kaperi under englandskrigene. Christen Mortensen Tranbergs moder Anna(-lena) Magdalene Christensdatter Tranberg (1785-1808) var datter af Christen Hansen Tranberg (1741 – 1791). Christen Hansen Tranberg har personligt kendt sin egen bedstemor, Hans Nielsens (Smed Tranberg) hustru, Mette Christensdatter Holstboe, som først døde i 1778. P. C. Trandberg har altså fået fortalt om Hans Nielsen Smed, 1670-1737, som af identitetsgrunde (som så mange andre) begyndte at knytte en stedbetegnelsen til sit navn i dette tilfælde Tranberg fra ca. 1710 i tingbøger og i Gudhjems kirkebog.

Det er derfor højst sandsynligt, at oplysningen om, at Hans Nielsen var født på Samsø i kirkebyen Tranebjerg ( Tranbiere, Tranberg, Trandberg m.fl. stavemåder) var en etableret kendsgerning i slægten. Kirkebogen 1700-1782 (den ældste) for Tranebjerg Sogn (moderne betegnelse) brugte i årene 1700-1720 oftest stavemåden “i Tranberg” (men Tranbierg bruges også, men aldrig Tranebierg), når præsten i sognet skulle angive, hvorfra i sognet en person kom fra.  I Grevskabet Samsø Gods skifteprotokol i 1675 anvendes stavemåden “Trandberg”. Med tiden ændredes stavemåden. I kirkebogen fra 1856 brugtes således  “Traneberg”. Og i Folketællingen 1860 brugtes også “Traneberg”.  Endelig er den officielle stavemåde i dag Tranebjerg.

Med baggrund i sine studier i København er det meget muligt, at P. C. Tranberg har undersøgt sine slægtsforhold og herunder har konstateret, at den “korrekte” stavemåde for kirkebyen på Samsø omkring 1850-60 burde være Trandberg, hvorfor han besluttede herefter at benytte denne stavemåde. I alle tilfælde benytter han stavemåden senest ved folketællingen 1 feb 1860, hvor han opholder sig på Tjele ved Viborg. Og resten af hans nærmeste familie benytter sig herefter også af denne stavemåde.

P. C. Trandberg har personligt været sammen med kollegaen, præsten og forfatteren E. Mau (1808-1885). E.Mau udgav 1863 en bog: ” Optegnelser efter en Reise til Bornholm”, hvori han efter samtaler med såvel P. C. Trandberg og hans far, Christen Mortensen Tranberg, skriver en ret detaljeret biografi om P. C. Trandberg i denne bog:

 

 

(E.Mau: s. 20, Optegnelser efter en Reise til Bornholm.)

 

 

Der læses: Peter Christian Trandberg, hvis familienavn stammer fra kirkebyen Trandberg på Samsø, er en bornholmsk bondesøn, født 1832 ikke langt fra Almindingen. Hans fader, en smuk gammel mand, har formedelst svagelighed aftaget sin gård, og lever nu hos et af børnene i Knudsker sogn, som er annex til Rønne. Her traf jeg ham en dag, da han kom ind, hvor jeg boede, og begærede at tale med      (mig)    fortsætter P. C. Trandbergs biografi…..

P. C. Trandberg har med højeste sandsynlighed selv læst denne beskrivelse, og altså “godkendt” oplysningerne. I en biografi af pastor J. J. Kildsig: ” Pastor P. C. Trandbergs liv og virksomhed” ,1912, udgivet i Nebraska, USA, gentages oplysningen om, at familienavnet stammer fra kirkebyen Trandberg på Samsø.

På denne baggrund er det nærmest uforståeligt, at den “officielle” kendsgerning i næsten hundrede år har været, at Tranbergslægten stammer fra Skåne:

Gudhjem: Øens mindste sogn,….. Ved pesten 1653 -54 blev den næsten affolket, idet der i Gudhjem og Melsted døde 105 mennesker, men efter den skånske krig 1675 -79 befolkes den atter af flygtninge fra Skåne og Blekinge, en indvandring, der endnu skal give sig kende i særegne sprogdannelser. Fra indvandringen fra skåne stammer formentlig Gudhjems første fiskerslægt, Tranberg ( oprindeligt Traneberg, Trandberg )

(kilde: Fra de bornholmske herredsbeskrivelser). – taget fra Trap Kongeriget Danmark 1921

Årsagen til denne almindeligt accepterede opfattelse skyldes skolelærer Karl M. Kofod, som i bogen “Den bornholmske     Vækkelsespræst P. C. Trandberg” , udgiver O. Lohse 1925, skriver dette. Man kan vurdere, at Karl M. Kofod har været svært inspireret af M. K. Zahrtmann, som i perioden 1900-20 i BS fremturer med, at alle indbyggerne i Gudhjem stammede fra      skånske friskytter.

P. C. Trandbergs og E. Maus oplysninger vejer så tungt, at der nærmest er ført bevis for, at Hans Nielsen Smed Tranberg kom fra Tranberg på Samsø.

 

En yderligere cementering af denne bevisførelse følger af vor viden om, at Hans Nielsen var smed, og tilmed blev i faget ved valg af hustru, nemlig Mette (1688-1778) datter af mestersmeden på Christiansø.

Vi har fundet Christen Christensens ansættelseskontrakt med Land- og Søeetaten fra 29 maj 1688. Og vi har fundet, at Christen Christensen forinden var grovsmedemester i København under byens smedelaug. Mestersmeden på fæstningen Christiansø havde altid mindst en svend til at hjælpe sig – normalt en kleinsmede- eller bøssemagersvend. Imidlertid er deres navne aldrig oplyst i kilderne fra Christiansø, men det er næsten givet, at Hans Nielsen, som var kleinsmedeuddannet, i begyndelsen af 1700-tallet var svend hos mestersmeden og derved lærte Mette et kende. De blev gift på Christiansø ca. 1708 og flyttede derefter til Gudhjem, hvor historien om Tranbergslægten så kunne begynde.

Via laugsarkiverne fra København fandt vi så det endegyldige bevis for Hans Nielsens afstamning fra Samsø. Han var i svendelære i København hos kleinsmedemesteren Christen Rasmussen fra 1690 -1694 eller var udlært 1690 (det er svært at tyde ordene helt præcist):

1690, 30 sep, Københavns smedelaug:  
(kilde: Ind- og udskrivningsprotokol for drenge og lærlinge (1635 – 1820)
.

Transskription: … den 30 September, Mester Christian Rasmussen fremkom  med en dreng ved navn Hans Nielsen barnefød på Samsøe i Tranbierger Bye. Samme have lærre det loflig kleinsmed handtwerk hos Lærer mester udi 4 aar udi samme Smede Laug …. lofwer …. Troe og flitig som en ærlig dreng, hvorfore han i dag ehr  Jindskrefnen (indskrevet, starter som lærling !!).

Når vi betænker, at Tranbierger bye i 1682 kun havde 10 gårde/familier, inklusive præstegården, og selv i FT 1787 kun havde een smed ud af 28 familier, så er det statistisk helt sikkert, at vi her har fundet Hans Nielsen i København som smedelærling som 20-årig. Den samme Hans Nielsen Smed Tranberg (1670-1737) som var smed og kirkeværge i Gudhjem, og som er stamfader til Tranbergslægten fra Gudhjem. Han var barnefødt på Samsø i Tranbjerg by.

Historien om Hans Nielsen Smed Tranberg er tilendebragt på et enkelt punkt: Hans fødested. Men der mangler en del endnu.

 

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn