4.b. Militæret og hor

Om lejermål og militærpersoners rettigheder:

Ved kgl. forordning af 29 december 1696 blev professionelle militærpersoner fritaget for at skulle betale lejermålsbøder (nutidens børnebidrag) den første gang de begik hor, normalt i forbindelse med, at de blev udlagt til barnefar til et uægte barn.

Et eksempel på administrationen af den kgl. forordning:

Hammershus Birketing, 22 maj 1702, pag 004b:

Knud Michelsen satte sig i dommersædet, således at Birkedommeren kunne stævne Hans Lauridsen i Allinge for begået lejermål med et skånsk kvindemenneske ved navn Sophia.  Hun havde ved dåben i Østermarie Kirke udlagt ham til at være barnefaderen. Sognepræsten Søren Laursen havde anmeldt dette til amtsskriveren. Da Hans Laursen er artillerist under Stykjunkeren Niels Elbing, påpeges at han i flg. kgl. forordning af 29 december 1696, skulle være fri for lejermålsbøder. Birkedommeren mente, at denne forordning kun gjaldt for bevorbne (professionelle) officerer og soldater. Og slet ikke for Hans Laursen, som havde været i tjeneste hos en borger i Birket. Derfor skulle han dømmes til at betale lejermålsbøde på 24 lod sølv eller 12 rdr penge. Hvis han ikke kunne betale, skulle han straffes på kroppen og sættes i fængsel. Stykjunkeren udtalte sig på sin kaptajns vegne og vedblev at påstå, at militærpersoner kunne slippe for lejermålsbøder den første gang. Den beordrede dommer Knud Michelsen optog sagen til doms om otte dage.

..

Knud Michelsen nedsatte sig i dommersædet for at dømme i sagen mellem birkefogeden på Hans Kgl. majestæts vegne på den ene side og Hans Laursen på den anden side. Stykjunkeren Niels Elbing på sin Kaptajns vegne udbad sig dommen beskrevet.

 

…. (den endelige dom fremgår dog ikke af udskriften.)

kilde: Jesper Vang-Hansen har udskrevet ovenst. fra original tingbogen, (se www.bornholmerting.dk eller www.vang-hansen.dk) 

 

Slægts- og lokalhistorie om Bornholms mindste sogn